
Siw&Sindri
19. September 2026
Rungstedgaard
En lille besked fra brudeparret
Kære venner & familie,
Det glæder os meget, at I vil fejre denne dag sammen med os, hvor vi efter mange skønne år endelig skal sige “ja” til hinanden.
Vi ser meget frem til dagen, og især til at skulle dele den med lige præcis jer.
Vi har planlagt en dag fyldt med glæde, god mad og dans til ud på natten, så medbring godt humør og dansesko!
Vi har samlet lidt ekstra information her på siden, men I er selvfølgelig altid velkomne til at kontakte os, hvis der er noget, I er i tvivl om.
Siw & Sindri
Dagens program
19. september
Lokation
Rungstedgaard
Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst
Dresscode
Vi går all ind! Derfor håber vi, at i vil gøre det samme!
Svar udbedes senest
1. Juli 2026
Hvad kan I forvente
Dagen
Vielse
Vielsen finder sted i Hellebæk Kirke. Vi beder jer ankomme i god tid, da parkeringsmulighederne lige ved kirken er begrænsede. Det kan derfor være nødvendigt at parkere lidt derfra og gå det sidste stykke til kirken.

Lokation
Hellebæk Kirke
Ved Kirken 4, 3140 Ålsgårde
Parkering
Der kan være begrænset parkering ved kirken, så vi anbefaler at parkere i nærheden og gå det sidste stykke.
Reception
Bryllupskage & drikke
Receptionen holdes på Rungstedgaard og starter kl. 15. Her er det også muligt at tjekke ind for jer, der overnatter på stedet.
Vores skønne toastmaster vil byde jer velkommen og give lidt praktiske informationer. Vi serverer kaffe, te og kolde drikkevarer, som I kan forsyne jer med, mens vi får taget billeder. Så snart vi er færdige, slutter vi os til jer, og her vil vi også servere bryllupskage.
Receptionen slutter klokken 17, hvorefter der vil være mulighed for at nyde en gåtur i den smukke park eller gøre klar på værelset til den helt store middag!

Lokation
Rungstedgaard
Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst
Parkering
Der er rig mulighed for parkering ved Rungstedgaard.
Middag
Festmiddag & fejring
Klokken 18 er det blevet tid til vores lækre bryllupsmiddag! Så find jeres pladser ud fra bordplanen. Vi har sammensat en menu, som vi håber, I vil elske, og der vil være både vin og vand til maden.
I tilfælde af allergi eller særlige kosthensyn, bedes i give os besked, så vi kan sørge for, at der er noget lækkert til jer også.
Fest & drinks
Let the party begin!
Dansegulvet åbner, og det er tid til at vise de onde dance moves og smage på lækre drinks i baren.
Natmad
Lidt energi til de sene timer
Natmaden kommer til undsætning for alle danseglade gæster! Husk at tank op, festen er endnu ikke slut.
Morgenmad
Dagen derpå
Nogen har måske lidt tømmermænd og det er tidligt på morgen, men vi glæder os aligevel til at se jeres morgenhår og høre jeres hæse stemmer ved morgenbuffetten og sige tak for en magisk aften!
Transport mellem stederne
Det er nemmest at komme mellem stederne i bil, så vi vil anbefale jer at samkøre. Hvis man ikke har mulighed for bil, er det relativ nemt at komme rundt med toget, eller man kan bestille en taxa.
Bliv natten over
Overnatning


Efter en lang aften med fejring er der ingen grund til at skynde sig hjem. Rungstedgaard har tilbudt vores gæster særlige priser på overnatning. Vi håber derfor, at I vil blive natten over efter en fantastisk fest!
Rungstedgaard er et smukt og charmerende sted, der ligger lige ved vandet. Det er det perfekte sted at vågne op og nyde en afslappende morgen efter festlighederne.
Hvis I ønsker at reservere et værelse, bedes I kontakte Siw. Kontaktoplysninger findes i bunden af siden.
Enkeltværelse
995 DKK
pr. nat
Morgenmad inkluderet
Dobbeltværelse
1295 DKK
pr. nat
Morgenmad inkluderet
Sådan booker du
Værelserne er begrænsede og reserveret udelukkende til vores gæster. Kontakt os direkte for at sikre dit værelse, kontakt ikke stedet på egen hånd.
Toastmaster
Emilie Bloksgaard Schlie
Vores toastmaster koordinerer alle taler og skåler gennem aftenen. Hvis du ønsker at sige et par ord, foreslå en skål eller andet, er du velkommen til at tage kontakt inden dagen, så vi kan planlægge det.
Ønskelisten
Ønskeliste
Vores bryllupsrejse til New Zealand ligger højt på vores ønskeliste, og et bidrag til denne gør derfor også. Hvis i synes, at det er for kedelig en gave, så finder i en ønskeliste nedenfor.
Vores ønskeliste
Kig vores ønskeliste igennem, reservér en gave, eller overrask os med noget vi ikke anede, at vi havde brug for!
En besked fra os
Mest af alt ønsker vi os jeres skønne selskab på vores store dag! Det betyder alverden for os, at have jer med til at fejre denne særlige dag.
Med kærlighed ♡
Lidt fra da vi blev forlovet.
Hun sagde "Ja"!





